Skovshovedvej ligger i Bendixminde, som er et boligområde i den nordvestlige del af Odder tæt på natur, skole og med hyggeligt byliv inden for gåafstand. Placeringen i det naturskønne område giver udsigt til skov, marker og vandløb, hvilket går hånd i hånd med projektets bæredygtige fokus.
Et omfattende stisystem og en smuk bro over ådalen sikrer let adgang til den nærtliggende Vestermarksskole samt rekreative områder med skønne løbe- og vandrestier. Der er desuden en daginstitution med en stor legeplads i Bendixminde.
Odder er en ældre stations- og handelsby i rivende udvikling. I byen finder du et solidt udbud af cafeer, biograf, museum, kultur og shopping. Fra boligerne er der 2 m til Odder bymidte, hvor der findes både dagligvarebutikker, fitness, svømmehal, idrætsanlægget Spektrum, byggemarkeder og alt hvad den moderne familie ellers efterspørger. Odder er kendetegnet ved et stærkt foreningsliv, der byder på et væld af oplevelser for både børn, unge og ældre. Odder har udover flere folkeskoler også egen højskole, gymnasium og handelsfagskole.
Fra boligerne er der knap 9 km til den populære Saksild Strand, der hører til en af landets bedste badestrande.
Fra Odder er der nem adgang til storbyen med Letbanen, der bringer dig direkte til Aarhus på 40 minutter. Ønsker du i stedet at tage bilen, kan Aarhus nås ad hovedvejen på små 20 minutter. I Odder findes også regionale busforbindelser til Horsens og Skanderborg samt en række lokalruter til mindre bysamfund i kommunen.