Der er ca. 10 min. på cykel til midtbyen af Ikast, derudover er der kort gåafstand til gymnasiet, det nyopførte plejecenter og den internationale skole.
I Ikast finder du også tre kommunale skoler, flere børnehaver, integrerede institutioner og gode dagplejere. De unge voksne kan vælge mellem STX, HF, EUX, IB på Ikast-Brande Gymnasium, Herningsholm Erhvervsgymnasium eller VIA Pædagoguddannelsen.
Gode busforbindelser kører dig nemt til og fra skole, arbejde eller fritidsaktiviteter. Der er endda gratis busforbindelser til blandt andet Ikast Gymnasium, Lægehuset, Torvet og Ikast Kirke.
Familier boltrer sig på dybt eller lavt vand i svømmecentret og går i biografen eller på restaurant. I og omkring multihuset Hjertet kan man lege, spille, skate eller spise sin medbragte mad.
Byen har et rigt udbud af kulturelle aktiviteter og naturoplevelser, der er egnede for børn og voksne.
Byen er kendt for sine bakker og skove ved blandt andet Isenbjerg, Harrild Hede og Karup Å. I kan også springe på cyklen og tage en tur på mountainbikesporet i Skelhøj Plantage eller på Ikast-ruten, som er en cykelrute rundt om byen. Her kan du blandt andet se på byens skulpturer rundt i parkerne.