Lejlighederne varierer i størrelse fra 1 til 5-værelser. Du træder ind i entréen, hvorfra der er adgang til boligens køkken-alrum i direkte forbindelse med stuen. Fra køkken-alrummet har størstedelen af lejlighederne udgang til en altan eller terrasse, og de sydvendte gavllejligheder har endda store udeområder med udsigt over vandet. Der er anvendt store vinduespartier på tværs af ejendommen, som skaber optimalt lysindfald i lejlighederne og byder den unikke udsigt ind i boligerne. Fra køkken-alrummet er der adgang til boligens separate værelse eller værelser og badeværelse.
Der er gulvvarme i alle rum.
Ejendommens to penthouselejligheder adskiller sig fra resten af lejlighederne, da de er i to plan, hvor køkken-alrummet har dobbelt loftshøjde samt egen tagterrasse.
Alle lejligheder har egen terrasse eller altan.
Hårde hvidevarer
Boligerne har alt i hårde hvidevarer inklusive vaskemaskine, tørretumbler og opvaskemaskine.
Husdyr
Lejere kan ansøge om tilladelse til at holde indekat og hund på adressen. Udekatte er ikke tilladt. Se vores samlede husdyrsregler her.
*Der skal altid udarbejdes en husdyrserklæring til det pågældende husdyr. Kontakt os for mere info, hvis du ønsker at holde husdyr i din bolig.
Parkering
I ejendommens parkeringskælder kan du leje op til to parkeringspladser per bolig. Der er 6 elladestandere fra Clever.
Elevator
Der er elevator i ejendommen.
Fællesarealer
Ejendommens beboere kan leje et stort, møbleret fællesrum med køkken, toiletfaciliteter og altan ud mod havnen med skøn udsigt.
Gårdmiljøet er hyggeligt og velindrettet med små stier, grøn beplantning og bede samt siddepladser.