Rækkehusene er placeret i Bredballe, som er en bydel øst for Vejle. Solbærhaven og Kirsebærhaven er beliggende i et attraktivt og børnevenligt kvarter nær skoler, indkøb og daginstitutioner.
I nabolaget findes hyggelige villakvarterer og rolige, naturskønne omgivelser, hvor stille veje og stisystemer gør det let at opleve området. Derudover er der nem adgang til motorvejstilkørslen, hvorfra kan du hurtigt kommer til Aarhus, Odense, Horsens, Kolding og Fredericia.
Bredballe er beliggende højt på en skråning, og har bl.a. en fantastisk udsigt udover Vejle Fjord. Naturen omkring Vejle er kendetegnet ved det kuperede terræn, de store skovområder og det omkringliggende vand. Området er rigt på ådale, søer og vandløb, og Vejle Å snor sig gennem byens levende centrum og skaber sammenhæng mellem natur og byliv. I Bredballe finder du ligeledes gode fritidsaktiviteter – heriblandt svømning, fodbold, badminton eller håndbold i den lokale sportsklub.
Afstande:
- 1,2 km til indkøb
- 1,6 km til skole
- 5,5 km til Vejle Midtby
- 2,5 km til motorvejstilkørsel
- 4,5 km til Vejle Fjord