Med en ideel placering lige midt i Aarhus centrum ligger Guldbygningen på Vester Allé.
Her ligger Superbrugsen i stueetagen, og lige overfor ligger Rema 100. Derudover er der et væld af shoppingmuligheder blot 500 meter væk fra Strøget, Salling, Magasin og meget mere.
For studerende er vores beliggenhed optimal, da Aarhus Universitet, VIA University Campus, Aarhus BSS og arkitektskolen alle befinder sig inden for en radius af 1 kilometer. Der er også adskillige skoler, børnehaver og kulturinstitutioner i indre by.
Boligerne ligger klos op ad Vestergade, som er et attraktivt kvarter blandt især Aarhus’ unge beboere. Vestergade huser bl.a. en række gallerier og en velbesøgt brætspilscafé samt flere populære kaffebarer og spisesteder, som med bænke og fortovs-servering bidrager til at skabe en helt særlig atmosfære.
Til trods for den centrale beliggenhed i Aarhus' bymidte er der inden for gåafstand fra ejendommen adgang til store grønne områder som Botanisk Have og Mølleparken. Disse områder tiltrækker især byens beboere om sommeren med muligheder for spil, grill og sociale arrangementer. Yderligere i gå- og cykelafstand finder du Brabrand Sø, Riis Skov og stranden.
Du kommer til at bo nemt til hverdagens gøremål, og naturen inden for gåafstand.