Udeområder
Skal jeg selv klippe græs og hæk i min have?
Du er selv ansvarlig for vedligeholdelsen af din have, og du finder nærmere angivelser i enten §11 i lejekontrakten eller ejendommens husorden.
Må jeg sætte hegn op på mit havestykke?
Du må gerne opsætte et hegn i din have, så længe det følger de opsatte retningslinjer, som du finder i husordenen.
Må jeg sætte solsejl, læsejl eller markise op?
Det er ikke tilladt at opføre permanente installationer på altanerne eller terrasserne, hvorfor solafskærmning skal være i flytbar form og i neutrale farver for at bevare et ens udtryk på ejendommen. Du finder de specifikke retningslinjer for solsejl, læsejl og markiser i ejendommens husorden.
Må jeg etablere et blomsterbed i haven?
Du må gerne etablere et blomsterbed i din have, men det skal reetableres ved fraflytning, hvorfor vi anbefaler at holde blomster og planter i krukker, højbede eller andre flytbare elementer. Det er ikke tilladt at plante træer, buske samt hurtigt voksende planter. Du finder ligeledes disse retningslinjer i ejendommens husorden.
Må jeg bruge ukrudtsmiddel i min have/terrasse?
Det er udelukkende tilladt at anvende ukrudtsmiddel, som er godkendt af Miljøstyrelsen. Vi henleder til opmærksomhed i forbindelse med dosering af midlet, samt udelukkende at anvende produkterne på ikke-dyrkede områder.
Må jeg sætte blomsterkummer op?
Du må gerne opsætte blomsterkummer på dit eget havestykke og/eller altan. Det skal blot reetableres ved fraflytning.
Må jeg sætte bord og stole op på svalegangen?
Det er ikke tilladt at placere ejendele som borde og stole på svalegangen, da det er en brandvej, og derfor skal holdes ryddelig.
Kontakt os
Hvis du ikke kan finde svar på det, du søger, er du meget velkommen til at kontakte os, så vil vi hjælpe dig bedst muligt
Kontakt os