Alderskrav
Boligerne er målrettet lejere over 55 år uden hjemmeboende børn.
Vicevært
For at gøre det nemt og trygt findes der på Randager og Hjørnegårdsstræde en dedikeret vicevært. Viceværten er tilgængelig på ejendommen én gang hver måned. Du kan dog altid komme i kontakt med ham ved at oprette en henvendelse på mit.gobolig.dk
Fællesfaciliteter
På Randager finder du et hyggeligt, stort fælleshus med tilhørende køkken, hvor beboerne kan samles til fællesspisning, ugentlig kaffeklub, spilleaftener og meget andet. Det er også muligt at leje fællesrummet til en privat fest. Fælleshuset må benyttes af beboerne på både Randager og Hjørnegårdsstræde.
På Hjørnegårdsstræde er der et stort og godt indrettet orangeri med en hyggelig brændeovn, så orangeriet kan benyttes hele året rundt til hyggeligt samvær naboerne imellem. Lige overfor boligerne på Hjørnegårdsstræde ligger forsamlingshuset Herstedvester, som beboerne på Hjørnegårdsstræde kan benytte og deltage i det brede nabofællesskab.